Sådan læses en vandanalyseattest!

 

Hårdheden

er bestemt af vandets indhold af calcium og magnesium og opgives i grader hårdhed, dH0. Et stort indhold betyder, at vandet er hårdt - et lille indhold, at vandet er blødt:

 

Total hårdhedsgrad

Betegnelse

0-4

Meget blødt

4-8

Blødt

8-12

Middel hårdt

12-18

Temmelig hårdt

18-30

Hårdt

over 30

Meget hårdt

 

Der er ikke stillet kvalitetskrav til hårdheden, men den bør ligge mellem 5-300 dH.

 

Klorid (Cl)

kan, i høje koncentrationer, give smagsproblemer.
Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l - risiko for tæring i varmtvandssystemer.

Højst tilladelige værdi: 300 mg Cl/l.

Vejledende værdi: 50 mg Cl/l.

 

Sulfat (SO4)

kan, som klorid, give smagsproblemer, samtidig med at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende.

Højst tilladelige værdi: 250 mg SO4/l.

Vejledende værdi: 50 mg SO4/l.

 

Fosfor (P)

Fosfor i drikkevandet kan have geologisk oprindelse, f.eks. sammen med jern. Men det kan også være tegn p overfladeforurening fra husspildevand o.lign. Fosfor bør ikke forekomme i drikkevand, da det kan være næringsstof for bakterievækst.

Højst tilladelige værdi: 0,15 mg/l P.

 

Nitrat (NO3)

i for høj mængde i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, især for spædbørn, hvor nitraten i fordøjelsessystemet bevirker, at ilttilførelsen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" - bål børn.

Højst tilladelige værdi: 50 mg NO3/l.

Vejledende værdi: 25 mg NO3/l.

 

Nitrit (NO2)

i vand er som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet.

Højst tilladelige værdi: 0,1 mg NO2/l.

 

Ammonium (NH4)

kan være tegn p forurening, men har ofte andre årsager. Rvands indhold af ammonium kan fjernes ved korrekt vandbehandling, hvorved det omsættes til nitrit og nitrat.

Højst tilladelige værdi: 0,5 mg NH4/l.

Vejledende værdi: 0,05 mg NH4/l.

 

Natrium (Na)

forekommer som regel som natriumklorid eller natriumkarbonat, afhængig af vandtypen.

Højst tilladelige værdi: 175 mg Na/l.

Vejledende værdi: 20 mg Na/l.

 

Kalium (K)

Forekomster af kalium i drikkevand kan være tegn p forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.

Højst tilladelige værdi: 10 mg/l.

 

Jern (Fe)

er et stof, som kan fjernes ved iltning eller filtrering af vandet. Såfremt det ikke fjernes, kan det give anledning til aflejringer i ledningsnettet, i armaturer, give gener, i form af gulfarvning, ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske. Desuden kan jern give anledning til dårlig smag og uklarhed.

Højst tilladelige værdi: 0,20 mg Fe/l.

Vejledende værdi: 0,05 mg Fe/l.

 

Mangan (Mn)

forekommer ofte sammen med jern og giver stort set samme ulemper som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold. Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof.

Højst tilladelige værdi: 0,05 mg Mn/l.

Vejledende værdi: 0,02 mg Mn/l.

 

pH

er et udtryk for vandets surhedsgrad. pH = 7 svarer til neutral reaktion.

Højst tilladelige værdi: 8,5.

Vejledende værdi: 7,8 - 8,0.

 

Kimtal 210 C

Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende bakterier", der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende.

Højst tilladelige værdi: 200.

 

Kimtal 370C

Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende. Bør ikke forekomme i drikkevand.

Højst tilladelige værdi: 20.

 

Colibakterier

eller coliforme bakterier er en stor gruppe almindeligt forekommende tarm-bakterier. Må ikke forekomme i drikkevand.